menu
Artikler om fertilitet | Gode råd til at opnå graviditet

Hvad sker der i kvindens krop omkring ægløsning?

Den typiske ægløsningscyklus er på omkring 28 dage – og alt mellem 20-35 dage er indenfor gennemsnittet.

Mange vil gerne kende tidspunktet for deres ægløsning, da det er 2-3 dage lige omkring ægløsning, du har størst chance for at blive gravid.

Du kan læse her, hvad der sker i kvindens krop omkring ægløsning og læse om hvilke tegn, der kan være på ægløsning. Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilke og hvor stærke symptomer du har, så hvis du har flere eller færre end dem, vi har beskrevet nedenfor, er det altså helt normalt.

Bliv klogere på kvindens ægløsningscyklus

  • Dag 1: Din menstruation begynder så småt. Nogle kvinder får hovedpine, ondt i maven og kvalme eller øget lyst til chokolade og søde sager.
  • Dag 2-3: Blødningen tager til. Du kan også opleve, at ens hud bliver mere fedtet, muligvis med bumser, og at du sveder mere. Niveauet af det kvindelige kønshormon, østrogen, er lavt og for nogen betyder det, at humøret dykker.
  • Dag 4-5: Menstruationen er typisk ved at slutte nu, østrogen-niveauet er ved at stige og er du én af dem, der oplever, at humøret falder i takt med østrogen-niveauet, vil det typisk begynde at stige igen nu.
  • Dag 8-10: Menstruationen er for de fleste kvinder overstået på nuværende tidspunkt. Niveauet af østrogen er steget yderligere.
  • Dag 11-13: Dagene op til ægløsningen. Muligvis lidt mere udflåd (lyserød). Kroppen får nu besked på at påbegynde en øget produktion af det luteiniserende hormon, også kaldtes ægløsningshormonet, som også er det du måler på, hvis du tager en ægløsningstest.
  • Dag 14-15: De fleste vil have ægløsning på dag 14. Nogle kvinder får lette til moderate smerter i maven, på tysk kaldet ’mittelschmerz’ og betegnende for smerte midt i perioden. Ægget forlader nu æggestokken, gribes af æggelederen og ledes mod livmoderen. Når først ægget har forladt æggestokken skal det befrugtes indenfor 1 døgn. Men sædceller kan overleve 3-5 dage i skeden, hvilket betyder, at ubeskyttet sex i dagene op til ægløsning også kan føre til graviditet.
  • Dag 15-21: I en cyklus, hvor ægget ikke befrugtes og du ikke bliver gravid, er det nu, at koncentrationen af østrogen begynder at falde.
  • Dag 22-27: For nogle kvinder betyder dagene lige op til menstruationen, at de bliver præmenstruelle, har humørsvingninger eller måske endda bliver lidt triste.
  • Dag 28: I dag begynder menstruationen igen. Og cyklus starter forfra.

Du kan også beregne din ægløsning med vores ægløsningsberegner eller holde styr på din ægløsning med ægløsningstests.

Eller vores artikel om 3 metoder til at påvise om du har ægløsning.

Kilder:
Sexlinien.dk
Regionsjaelland.dk
Sundhed.dk

Relaterede artikler

Mange ting i din hverdag og din livsstil kan påvirke muligheden for at du kan blive gravid. I denne artikel kan du læse hvilke ting du skal være opmærksom på.

Læs mere

At blive gravid må være den største motivationsfaktor til at ændre dårlige kostvaner. Vi giver dig her 7 sunde kostråd, der kan forbedre din fertilitet og øge din chance for at opnå graviditet.

Læs mere

Når du forsøger at blive gravid samt under graviditeten er det vigtigt at du er dækket ind med alle de livsvigtige vitaminer og mineraler din krop har brug for.

Læs mere

Når det kniber med at blive gravid, kan det være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvad årsagen er. Her bør hormonelle forstyrrelser dog være blandt de hovedmistænkte. 5-10 % af fertile danske kvinder har nemlig en hormonel forstyrrelse ved navn PCOS. Læs mere her

Læs mere

Tilbage til alle artikler