menu
Artikler om fertilitet | Gode råd til at opnå graviditet

Kan stress påvirke dine chancer for at blive gravid?

Forskning tyder på, at depression, nedtrykthed og stress kan øge produktionen af hormonet prolactin, som kan forstyrre menstruationscyklussen.

Selvom det ikke er uomtvisteligt bevist, blev mere end 40% af kvinderne i et amerikansk studie gravide efter de lærte metoder til at slappe af, samtidig med at de fik støtte fra en gruppe. Kvinderne havde før studiet forsøgt at blive gravide i 1-10 år.

Uanset om det er bevist eller ej, er det ikke rart at føle sig stresset – og har du forsøgt at blive gravid i et stykke tid, uden at der er sket noget, kan det være svært at være helt afslappet.

Mindfulness-øvelser hvis du prøver at blive gravid

Mindfulness er populært for tiden. Mindfulness vil sige, at du øver sig i at blive mere nærværende og til stede her og nu. Tanken er blandt andet at, når vi er nærværende omkring vores tanker og adfærd, bliver vi mere rolige, mindre stressede – og på sigt måske endda lidt gladere.

Forskning tyder på, at det kan blive sværere at blive gravid, hvis du er stresset. Derfor har vi samlet 4 mindfulness øvelser til dig, der prøver at blive gravid (og måske de også er gode for andre, du kender?)

1. Gå en meditativ tur

Det kan faktisk være mindfulness øvelse at gå en tur. Det kræver, at du har fuld opmærksomhed mod turen. Så væk med mobilen og kaffen.

Læg mærke til bladenes raslen, himlens farver, de dufte der omgiver dig eller måske måden dine fodsåler rammer jorden på, hvor hurtigt eller langsomt du går, dit åndedræt eller din balance. Du skal blot være til stede i gåturen og observere tingene i og omkring dig.

2. Prøv en bodyscanning

Måske kan du huske bodyscanning fra din skoletid? En bodycscanning er som en gennemløbning af hele din krop med fokus på at få den til at slappe af. Du ligger dig behageligt til rette og fokuserer så på en kropsdel ad gangen. Der findes masser af apps, hvis du vil prøve en guidet bodyscanning.

3. Single-tasking

De senere år har vi lært meget om multitasking og hvordan det kan gøre os alle sammen mere effektive. Men ofte opnår vi, at vi hverken bliver færdige med den ene eller anden opgave, samtidig med, at vi faktisk bliver mere stressede, fordi vi ikke er nærværende.

Single-tasking gør op med tanken om, at vi skal gøre flere ting ad gangen – i stedet skal du kun have fokus på én opgave. Hvad enten du hænger vasketøj op, tømmer opvaskemaskine eller spiser aftensmad, så kan du træne dig i single-tasking ved at fokusere på den ene opgave ad gangen. Observér hvad du foretager dig – hvordan du folder tøjet, farverne, duftene, lyset – undgå at tænke på andre ting, du skal lave senere.

4. Mindfulness meditationer

Mindfulness meditationer kan foregå liggende, siddende eller gående som i den første øvelse. Sidder du ned, vil du typisk samle fingrene med pegefinger og tommeltot presset mod hinanden og hvilende på knæene.

Uanset om du sidder eller ligger, så prøv at have fokus på åndedrættet og forsøg at undgå at gå ind i dine tanker. Får du en tanke kan du f.eks. forestille dig, at du sender den afsted som en ballon – uden at gå ind i om den er god, skidt eller om det er noget du skal agere på.

Det er helt normalt, at det er svært at holde tankerne på afstand, så vær venlig over for dig selv og giv dig tid til at forsøge med meditation mange gange.

Hvis du vil læse mere om fertilitet, og hvordan du øger chancen for at blive gravid, kan du se vores bøger om fertilitet og graviditet.

Kilder:

Sundhed.dk – Befrugtning

Forskning – Stress forringer chancen for at blive gravid

 

Relaterede artikler

Hvor lang tid det tager dig at blive gravid afhænger af mange faktorer, og derfor kan spørgsmålet være svær at besvare. I artiklen kan du læse hvordan din krop fungerer og se statistikker over hvor lang tid det gennemsnitligt tager for en kvinde at blive gravid.

Læs mere

Bliv klogere på PCO/PCOS og hvordan det påvirker din fertilitet og mulighed for at blive gravid. Årsager, symptomer og mulige behandlinger - læs mere om PCO og PCOS her.

Læs mere

Mange kvinder oplever blødning under graviditet, og det er naturligt at blive bekymret. Læs mere om, hvad blødningen kan skyldes.

Læs mere

Læs om Danmarks nye folkesygdom ufrivillig barnløshed - om årsagerne samt hvilket behandlingsmuligheder der findes hvis I lider af barnløshed.

Læs mere

Tilbage til alle artikler