menu
Artikler om fertilitet | Produktartikler

Hvornår bliver en graviditetstest positiv efter ægløsning hvis man er gravid?

Hvis du forsøger at blive gravid, tænker du måske også over hvornår en graviditetstest tidligst kan blive positiv efter du har haft ægløsning.

En graviditetstest kan faktisk i nogle tilfælde blive positiv så tidligt som 6 dage efter du har haft ægløsning – hvis ægget altså bliver befrugtet og du bliver gravid. Der kan dog også gå flere uger fra ægløsningen og til du kan lave en positiv test.

Hvis du har lyst til bare at vente med at teste, til dagen hvor din menstruation udebliver, så gør endeligt det. Men vil du gerne have afklaring så hurtigt som muligt, på om ægget blev befrugtet eller ej, så læs med her.

For at teste positivt skal der to ting til. Dit niveau af graviditetshormon i kroppen skal begynde at stige, og den graviditetstest du bruger, skal være følsom for selv små mængder af graviditetshormon, HCG. Mængden af HCG i kroppen stiger dag for dag i de første uger af graviditeten. Derfor er der behov for en mindre følsom test, hvis du er langt henne, og behov for en meget følsom test, hvis du gerne vil kunne teste positivt meget tidligt i graviditeten.

Hvad sker der efter ægløsning inde i din krop?

Umiddelbart inden din ægløsning vil hormonet LH stige kraftigt. Det er dette hormon som en ægløsningstest reagerer på, når den bliver positiv.

Positiv babyplan ægløsningstest strimmel

Positiv Babyplan ægløsningstest strimmel

Når du har haft ægløsning, vil du kunne blive gravid, hvis du har haft samleje i op til 5 dage før ægløsningen. Sædcellerne svømmer gennem livmoderhalsen, op i livmoderen og helt ud i dine æggelædere, hvor de venter på, at ægløsningen kommer. Sædcellerne kan leve i op til 5 døgn i din krop, jo tættere på ægløsningen du har haft samleje, jo flere levende sædceller vil stå klar, når ægløsningen kommer. Dette giver større sandsynlighed for at opnå graviditet.
Befrugtning skal ske inden et døgn efter ægløsningen. Allerede 24 timer efter ægløsningen er ægget ikke længere levedygtigt, og går til grunde.

Når det er lykkedes for en sædcelle at trænge ind i ægget vil æg- og sædcelle smelte sammen og en befrugtning er sket. Skallen på det befrugtede æg bliver derefter uigennemtrængelig, så der ikke kan komme flere sædceller ind i ægget.

Det befrugtede æg bevæger sig gennem æggelederen og ind i livmoderen, hvor det borer sig fast i slimhinden i din livmoder. Det befrugtede æg kan være kortere eller længere tid om at sætte sig fast. Det er først, når ægget sætter sig fast, at det danner forbindelse til dine blodkar og udvikler sig fra en lille klump af celler til en graviditet med foster og moderkage.

Det er derfor, at du ved scanning kan opleve at få flyttet terminsdagen op mod en uge. Ægget har ganske enkelt været længere tid om at begynde at udvikle fosteret, og derfor er fosteret mindre ved scanningen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i om ægget har brugt en uge på at sætte sig fast, eller klaret det på få døgn. Det er ikke farligt at få flyttet sin terminsdato, selvom det for nogen kan være meget overraskende, hvis man har brugt ægløsningstest og derfor ved præcis hvornår man havde ægløsning.

Når det befrugtede æg sætter sig fast i slimhinden, begynder det at dele sig i celler, der danner moderkage, foster, fosterhinder og fostervand. Det er moderkagen, der producerer graviditetshormonet HCG, som en graviditetstest måler. Først når niveauet af HCG er så højt at graviditetstesten givet et udslag, kan du måle, at du er gravid, også selvom du på det tidspunkt har været gravid i flere dage eller uger.

Dette sker oftest omkring tidspunktet for hvornår du skulle have haft menstruation, hvis du ikke var blevet gravid.

Hvor hurtigt kan en graviditetstest blive positiv efter ægløsning?

Hvis det befrugtede æg hurtigt bevæger sig gennem æggelederen og sætter sig fast i livmoderen, vil du også hurtigt danne HCG i en mængde, der kan måles.

Med en tidlig graviditetstest kan du få et positivt resultat tidligere end med normale test.

Derfor kan du begynde at teste med en meget følsom test allerede 6 dage efter ægløsning. Bliver testen ikke positiv, kan du alligevel godt være gravid. Hvis det befrugtede æg i denne graviditet, er lang tid om at sætte sig fast i livmoderen, så kan der gå flere uger før du får en positiv test. Du kan derfor fortsætte med at teste, med 2-3 dages mellemrum ind til du får en positiv test eller menstruation.

Hvorfor det varierer med mange dage fra gravid til gravid, hvornår det befrugtede æg sætter sig fast, ved vi ikke. Den samme kvinde kan også opleve at hun i en graviditet hurtigt vil kunne teste positivt og at hun i en anden graviditet er flere dage efter udebleven menstruation før der endeligt kan ses to streger på testen.

Det kan altså både tage lang tid for det befrugtede æg at sætte sig fast, og det kan også tage lang tid før niveauet af HCG er blevet så højt, at det kan måles. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde og fra graviditet til graviditet.

Du kan købe dine graviditetsteste online her. 

Hvis din menstruation udebliver, og du ikke får positive graviditetsteste, kan du kontakte din egen læge. HCG kan måles i en blodprøve, med større nøjagtighed end i urinprøven. Hvis du plejer at have regelmæssig menstruation, bør du reagere hvis din menstruation udebliver i ugevis uden du kan lave en positiv graviditetstest.

Kilder:
Sundhed.dk

Sundhed.dk – Graviditetsguiden

Relaterede artikler

Hvordan virker en graviditetstest og hvonår kan man stole på resultatet hvis graviditetstesten er positiv. Vi fortæller dig om graviditet og graviditetstest.

Læs mere

Det er vigtigt at du overvejer hvilket behov du har, når du skal finde den rigtige graviditetstest. Vi fortæller dig om de forskellige typer så du bedre kan vælge den graviditetstest der passer til dig.

Læs mere

Går du og drømmer om at blive gravid, men er det ikke lige sket endnu? Så er der heldigvis hjælp at hente! Den nye Eveline Ovulation test fortæller dig nemlig med stor præcision, hvornår det er lettest for dig at gøre drømmen om familieforøgelse til virkelighed.

Læs mere

Glidecreme er et vigtigt redskab hvis man ønsker ekstra fugt under samleje. Under en graviditet påvirkes slimhinderne og glidecreme kan derfor være en god ide.

Læs mere

Tilbage til alle artikler