Site icon Billige-Teste.dk

Conceive+ Plus tuber, 8 x 4 g

Conceive Plus 8 x 4g tuber

Kvinder som forsøger at blive gravide kan nu få hjælp fra Conceive+ Plus som er en glidecreme der er skabt til at ligne kvindens naturlige miljø i skeden når hun kan blive gravid.

Ved at indføre en af de små tuber i skeden ca. 10 min før samleje, vil miljøet i kvindens skede have den rette PH-værdi som hun normalt har i sin fertile periode af sin cyklus.

Samtidig vil kvindens skede allerede være tilført den ekstra fugt fra glidecremen og dermed gøre det muligt bedre at nyde samlejet efterfølgende.

Ønskes der ikke en graviditet i øjeblikket kan Conceive+ Plus uden problemer bruges ved samleje hvor manden bruger kondom.

Conceive+ Plus har ved kliniske undersøgelser vist at produktet ikke laver den barriere for sædcellerne, som mange andre glidecremer ofte danner. Det giver sædcellerne en højere chance for at overleve og at kunne nå at befrugte ægget, så kvinden øger chancerne for at blive gravid.

Sådan anvendes Conceive+ Plus applikatorerne/tuberne

Brug Conceive+ Plus ca. 10-15 min. inden du ønsker at have samlejet.

Tag forsigtig den lille hætte af tuben og stik tuben forsigtig ind i skedeåbningen – gerne så dybt i skeden som det er muligt.

Klem med fingrene på tuben 2-3 gange efter hinanden, så du er sikker på at hele tubens indhold er kommet ind i skeden.

Forsæt med at klemme sammen på tuben når du trækker den forsigtigt ud igen.

Indholdet som var i tuben vil nu fordele sig i skeden og give din skede et “sædcelle-venligt” miljø som øger dine chancer efterfølgende for at blive gravid.

Conceive+ Plus kan bruges i hele cyklussen, men er selvfølgelig mest effektivt, når det bruges på ægløsningstidspunktet. Det vil sige normalt 0-5 dage før tidspunktet for en positiv ægløsningstest.

Bemærk: En applikator/tube kan kun anvendes en gang.

Indhold: Deioniseret vand, hypromellose, natriumphosphat, natriumfosfat, kaliumklorid, natriumklorid, magnesiumklorid, kalciumklorid, glycerol og methylparaben.

Har du brug for at tilføre yderligere fugt under samlejet eller føler du at det kan være svært at planlægge at bruge en applikator 10-15 min. inden selve samlejet?

Da kan vi anbefale Conceive+ Plus i en tube med 75 ml. Fordelen ved dette produkt er bl.a. at manden også har mulighed for at anvende glidecremen, mens en applikator udelukkende kan anvendes af kvinden.

Se alle vores fertilitetsvenlige glidecremer her 

Exit mobile version